Men hvor jeg altid har følt mig tryk her, føler jeg nu kun en truende tilstedeværelse, som jeg ikke kan sætte finger på.
Izobail har været en fantastisk rejseledsager og veninde. Jeg har virkelig længtes efter nogen at snakke med efter Ray og de andre drog afsted. Jeg var så bange for der var sket dem noget, og havde det skidt med at forlade dem uden at sige farvel... Men jeg kunne bare ikke blive i den by...
Og hvor finder jeg dem så? Her! Af alle gudernes nåde... Så er de havnet her... Det er ikke til at fatte og jeg er bare glad for at de er uskadte.
Jeg er glad for at Mynte og Birk kan være ved Aren og Adria, indtil jeg får styr på det hele. Men jeg savner dem allerede. Jeg er dog ikke i tvivl om at Jofri nok skal passe godt på dem, som var de hendes egne.
Der skete det om natten at folk begyndte at miste hukommelsen ude i skoven og kom tilbage med bidemærker og blodmangel.
Izo og jeg fandt ud af det var en vampyr. Han tilbød os at blive en af dem. Evig ungdom og hvad er en lille smule blod. Gravheksen har jo allerede fået så meget?
Det er et meget tillokkende tilbud men hvad ville det betyde?
Det er et meget tillokkende tilbud men hvad ville det betyde?
